Alkoholmisbrug skader din fertilitet

Alkoholmisbrug skader din fertilitet.Hvis du kender en eller selv har en mor, der har været eller er alkoholmisbruger, ved du, hvor svært det kan være at stå i en sådan situation. Men udover de mange psykiske mén der opstår på basis af et overforbrug, finder vi også flere fysiske skader, herunder af fertiliteten hos kvinder og mænd. En ny undersøgelse peger nemlig på, at det kan være sværere for sønnen at gøre sin kone gravid, hvis hans mor har været alkoholiker. Derfor er det meget vigtigt at komme i behandling, så der kan tages hånd om problemet.

Undersøgelse viser store ulemper for sønner af en alkoholmisbruger

I undersøgelsen har man taget fat i flere hundrede mænds sædkvalitet og sammenlignet de, der har en forældre med et misbrug af alkohol, med dem, der ikke har. Undersøgelsen viste en række ting.

  • De, der var sønner af en alkoholmisbruger, havde væsentligt færre sædceller end dem, der ikke var
  • Uanset hvornår det store forbrug af spiritus eller øl er sket for moderen, har det en effekt på barnets sædkvalitet. Det skal dog selvfølgelig være inden fødslen.

Kigger man videre på problemer med alkoholmisbrug, kan den være en af de ting, der forklarer det faldende antal af beboere i Danmark. Det er nemlig cirka 12 procent af alle voksne danskere, der har et usundt forhold til alkohol. Dermed er der generelt mange voksne danskere, der vil gøre deres børn en tjeneste ved at starte til en forpligtigende alkoholbehandling. På denne måde kan man komme ud af sit misbrug, inden det når at få for store konsekvenser, både for en selv og for de børn, der kan vente ude i fremtiden. Den nye undersøgelse viser også, at man bør gøre sig disse overvejelser, selv hvis man er så ung, at man slet ikke har forholdt sig til, om man skal have børn endnu.

Undgå også alkohol hvis du er gravid

Udover at alkohol har negative konsekvenser, hvis man ønsker at få børn, er det også vigtigt at holde igen med alkohol under selve graviditeten. Vi anbefaler derfor at læse flere artikler om alkohol og graviditet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Kort sagt: er man gravid er det vigtigt at holde sig fra alkohol, da det er skadeligt for fostret.

Hjælp en alkoholmisbruger på rette spor

AlkoholmisbrugHvis man har haft et alkoholmisbrug, der har været så stort, at ens liv i mere eller mindre grad er blevet dikteret af vodkaflasker, drinks i byen og øl, er det meget vigtigt, at man bliver hjulpet den rigtige vej, når man enten er ude af misbruget eller på vej ud. Er man ven, kollega eller i familie med en alkoholmisbruger, er der en række klare ting, som man i hvert tilfælde ikke skal gøre.

Led ikke alkoholmisbrugere i fristelse

Det kan lyde som en sætning fra biblen og som pårørende til en person med alkohol- eller spiritusproblemer, burde det dog også være en næsten religiøs sætning. En af de værste ting, man kan gøre som pårørende til en, der har problemer med alkohol, er, at friste den enkelte.

Det kan være, man har en fælles historie for at gå i byen og drikke drinks, det kan være, at man plejer at drikke vin efter arbejde, eller det kan være, at man plejer at tage ud på stadion og drikke øl hver søndag. Men har den person, man plejer at gøre disse ting med fortalt, enten implicit eller eksplicit, at han har et problem med alkohol, og at han enten er under behandling, eller at han er færdig med behandling, må man simpelthen droppe disse traditioner for den anden parts skyld.

Alkohol er nemlig så vanedannende, at det netop kan være en ven eller kollega, der skubber på, for at man lige drikker et glas vin eller øl, der kan gøre, at man ender tilbage i det samme misbrug af alkohol, som man har kæmpet i mange måneder eller år for at komme af med. Sørg derimod for at være støttende, og find nye traditioner, der ikke indeholder alkohol.

Læs mere om hvilke signaler du skal kigge efter her og om hvad du som pårørende kan stille op i forhold til alkoholmisbrug her.

Børn af alkoholmisbrugere skal hurtigt være voksne

Børn af alkoholmisbrugNår forældrene stopper med at opføre sig ansvarligt, må børnene gøre det. Netop den kendsgerning har gjort, at mange børn og unge, der har forældre som døjer med alkoholproblemer og afhængighed, selv må tage teten og agere den, der skal tage de ansvarlige beslutninger og gøre de ansvarlige ting. Det kan dog skade de pågældende børn en hel del, da de ved at påtage det ansvar, helt kan gå glip af deres egen barndom og den frihed, der ligger naturligt i at være barn, og det kan gøre skade senere i livet. Faktisk viser tallene, at flere børn der er vokset op i alkoholramte familier, har en langt større sandsynlighed for at udvikle misbrug senere i livet.

Hjælp børn af alkoholmisbrugere

Har du mistanke om, at et barn netop går igennem det, kan det derfor være en god idé at gribe ind. Det kan være, at du er søster, bror, svigerinde, far eller noget helt andet til de forældre, der har et alkoholproblem og lader det gå ud over sine børn. Hvis det er tilfældet, er det bedste råd at konfrontere den enkelte og forsøge at pege individet i retning af en konkret alkoholbehandling, der kan formindske skaderne på børnene og give dem deres barndom tilbage.

Hvis man skal konfrontere alkoholmisbrugere, der har børn, er den bedste løsning faktisk, at beskrive de konsekvenser, man kan se foran en, specielt for de børn af alkoholmisbrugere, som man i pågældende sag kan se belastes af situationen. En del vil først indse det ansvar, de ikke har pålagt sig, når de kan se situationen udpenslet foran sig og når til den selverkendelse, at de har et misbrug.

Andre vil dog med høj sandsynlighed ikke erkende deres problem. Her må man som pårørende blot forsøge at få skubbet forældrene med alkoholproblemer i en retning, der kan ende med en alkoholbehandling. Når først den er begyndt, kan man forhåbentlig i horisonten igen begynde og se den barndom, der ellers var tabt. Det bedste er dog at gribe ind i tide, for at undgå at situationen forværres.