Mange unge har behov for alkoholbehandling

Unge har behov for alkoholbehandling.Det er ikke nogen hemmelighed, at de unge i Danmark drikker rigtig meget, men hvad du måske ikke ved er, at forbruget er så stort, at mange unge reelt har behov for alkoholbehandling. En ny undersøgelse afslører nemlig, at der bliver drukket så meget alkohol blandt unge danske teenagere, at det kan være skadeligt for deres sundhed og fremtidige succes i livet. Ligeledes er der også sat fokus på, at det kan have store konsekvenser i nattelivet, hvor de unge drikker sig fra sans og samling. Kigger man på undersøgelsen, er der dog specielt et par ting, der får advarselslamperne til at blinke.

  • Allerede inden danske unge bliver 18, har de et spiritusforbrug, der skaber et behov for alkoholbehandling
  • Der bliver drukket signifikant mere øl og spiritus ved de danske 17-årige, end der gør ved de 16-årige
  • Det tidlige møde med spiritus og øl kan have konsekvenser for det fremtidige forhold til euforiserende stoffer

Danske unge drikker mere end nok til at komme i alkoholbehandling

Med et alkoholforbrug, hvor man tager på drukture seks gange om måneden, er der i høj grad behov for behandling. Sådan ser det gennemsnitligt ud for de danske 17-årige, der i den periode specielt fester igennem på deres gymnasier og skoler. Det høje alkoholindtag foregår dog også til privatfester og på diskoteker, hvor man på trods af en lav alder godt kan komme ind på de danske diskoteker, der ellers skal holde unge under 18 væk fra dansegulvet og baren.

Bemærkelsesværdigt er det også, at det netop er, når de unge fylder 17, at der drikkes igennem. Det antyder nemlig, at aldersgrænsen for, hvornår man må gå på diskotek, har en del at sige, når de unge skal bestemme deres alkoholindtag. Dermed kan der findes en løsning på det høje forbrug. Fortsætter det høje alkoholforbrug peger flere rapporter og undersøgelser på, at der vil være flere, der også prøver andre stoffer.