Hjælp en alkoholmisbruger på rette spor

AlkoholmisbrugHvis man har haft et alkoholmisbrug, der har været så stort, at ens liv i mere eller mindre grad er blevet dikteret af vodkaflasker, drinks i byen og øl, er det meget vigtigt, at man bliver hjulpet den rigtige vej, når man enten er ude af misbruget eller på vej ud. Er man ven, kollega eller i familie med en alkoholmisbruger, er der en række klare ting, som man i hvert tilfælde ikke skal gøre.

Led ikke alkoholmisbrugere i fristelse

Det kan lyde som en sætning fra biblen og som pårørende til en person med alkohol- eller spiritusproblemer, burde det dog også være en næsten religiøs sætning. En af de værste ting, man kan gøre som pårørende til en, der har problemer med alkohol, er, at friste den enkelte.

Det kan være, man har en fælles historie for at gå i byen og drikke drinks, det kan være, at man plejer at drikke vin efter arbejde, eller det kan være, at man plejer at tage ud på stadion og drikke øl hver søndag. Men har den person, man plejer at gøre disse ting med fortalt, enten implicit eller eksplicit, at han har et problem med alkohol, og at han enten er under behandling, eller at han er færdig med behandling, må man simpelthen droppe disse traditioner for den anden parts skyld.

Alkohol er nemlig så vanedannende, at det netop kan være en ven eller kollega, der skubber på, for at man lige drikker et glas vin eller øl, der kan gøre, at man ender tilbage i det samme misbrug af alkohol, som man har kæmpet i mange måneder eller år for at komme af med. Sørg derimod for at være støttende, og find nye traditioner, der ikke indeholder alkohol.

Andre artikler om alkoholmisbrug:

Læs mere om hvilke signaler du skal kigge efter her og om hvad du som pårørende kan stille op i forhold til alkoholmisbrug her